Om byMøller

RikkeJeg elsker at tegne. Det bedste i hele verden er at stå tidligt op, inden resten af huset har fået øjne, og sætte mig ind ved tegnebordet med en varm kop kaffe og et lækkert stykke A4 papir og så bare tegne mens tankerne flyver.

Jeg har altid tegnet, men er først for nyligt holdt op med at smide det væk. Jeg tegner inden for outlines som dyr, bogstaver, stjernetegn osv. Mine tegninger er en blanding af små søde monstre, og drabelige hugtænder, og kødben og slanger og ind imellem dette nogle doodlemønstre.

Jeg tegner alt i hånden og får derefter trykt mine tegninger på lækkert 300 g papir.

Jeg tegner også mine øreringe i hånden og klipper dem ud og prøver dem op mod øret, inden de tegnes i AutoCAD og sendes til skæring i akryl. Som noget nyt er jeg også gået i gang med motivationsarmbånd, hvor jeg skriver huske-statements med morsekode.

Der er så mange ideer og nye designs som bare må prøves.

Har du ideer til tegninger, ønsker til andre farver på smykker eller er der noget du ikke kan finde på siden, så kontakt mig på bymoller.dk@gmail.com.

Håber du kan lide mit designunivers….

Nedenfor kan du se billeder fra min instagramprofil